RACEN MITTELSPITZ

Mittelspitz er en kærlig og trofast hund, som åbner sit hjerte for både børn og voksne, en race som tilpasser sig sine omgivelser.

Det er en meget nysgerrig og glad race, som er vagtsom og den skal nok fortælle hvis der kommmer nogen, men når den har hilst på bliver den hurtig stille igen.

Mittelspitz er en meget klog, intelligent og robust hund, som passer ind i næsten alle familier og hjem.

Den er vild med boldspil og kan godt lide at være aktiv, er en super race til agility, med racens størrelse kan man have den med alle steder, lille nok til at blive transporteret i en hunde taske til f.eks.: Bus/Tog/Cykel.

Mittelspitzen er kendt for den kraftige og smukke pels, som har meget underuld, hvad angår pelspleje er der ikke specielt meget i det.

Pels er stortset selvrensende, dermed ikke sagt at den ikke må komme i bad engang imellem.

Hanner har mere pels end tæverne, fælder en gang om året, tæverne fælder lidt mere grundet løbetid og hvad der dertil høre.

En god ide er, at sætte hunde op på et bord når den skal ordnes med hensyn til pelspleje,tænder og øretjek osv.

Det hjælper den når den skal til dyrelægen eller hundefrisøren. for begge steder skal de op på bordet for at kunne tilses/arbejdes med.

 

Oprindelsesland er Tyskland.

FCI gruppe 5

Vagt og selskabshund

Højde: 34cm +/- 4cm

Vægt: Ca. 6-9 Kg.

Farve: Sort, Brun, Hvid, Orange, Ulvegrå, Creme, Creme/Zobel, Orange/Zobel, Black and tan.